FGU

Den forberedende grunduddannelse (FGU) er et uddannelsestilbud for unge mellem 15 og 24 år. FGU henvender sig til unge, der ikke er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse og som heller ikke har et arbejde. Det kan også være unge, som ikke har fået en afsluttende eksamen fra grundskolen eller som har lave karakterer, som betyder, at man ikke kan søge ind på en ungdomsuddannelse.

  • Er du i tvivl om, hvilken vej du skal gå for at gennemføre en uddannelse eller finde et job?
  • Er du ikke parat til at starte på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse?
  • Har du udfordringer, som kan gøre uddannelse og arbejde svært for dig lige nu?
  • Har du brug for at få mere tid til at få lært dansk, matematik, engelsk og måske naturfag eller samfundsfag?
  • Vil du gerne lære på en praktisk måde ved at producere varer og løse opgaver ude hos kunder eller på værksteder eller ved at være i praktik?
  • Er du droppet ud af en ungdomsuddannelse?

Kontakt din uddannelsesvejleder i KUI Vejledning og få en snak om FGU er noget for dig eller henvend dig til:

FGU Nordvest
Kronborgvej 121, 7700 Thisted
Tlf. 9272 4040